BSGI Gymnastik ønsker at tilbyde gymnastik til mange forskellige aldersgrupper. Vi ønsker at skabe et fællesskab og gennem sjov og leg at motivere så mange som muligt til at deltage på vores hold såvel andre arrangementer. Igennem fællesskabet vil vi motivere og opfordre til bevægelse og motion – kort sagt vil vi lave “Træning, der gør dig glad”.
BSGI gymnastik har primært fokus på gymnastikken og breder sig ud derfra. Gymnastik er fællesskab og sammenhold, og det har vi stort fokus på.
I BSGI gymnastik ønsker vi at bakke op om lokalsamfundet, hvilket vi viser igennem afholdelse af en årlig juletræsfest og fastelavnsfest.